Hvad er værdighed for pårørende i ældreplejen?

Hvad er værdighed for pårørende i ældreplejen?

 Vores formand i Pårørende i Danmark deltog forleden i et temamøde på Christiansborg om værdighed i ældreplejen; det var arrangeret af bl.a. ÆldreSagen, som havde bedt os om at bidrage med et pårørendeperspektiv til nogle korte film, de lavede i anledning af konferencen (filmene kan ses her http://goo.gl/kDbNgL).
Der blev delt erfaringer med værdighedsgarantier fra Norge og Sverige, og hele begrebet blev fint nuanceret.
Men hvad er egentlig værdighed, når man taler om pårørende i forhold til ældrepleje?
Det handler fx om at få tid og ro til at være sammen med den syge, især hvis livet er ved at rinde ud, i tryg tiltro til, at andre klarer plejen, behandlingen, koordineringen og alt det andet praktiske.
Værdighed for pårørende er også gode fysiske rammer, fx enestue og mulighed for at få et måltid mad, der ikke bare er tomme kalorier fra hospitalets kiosk.
Hvad mener du er værdighed for pårørende i ældreplejen?

 

Værdighed MS

Manu Sareen holder tale om værdighed

Foredrag: Kære Pårørende

Parkinsonforeningen inviterer til foredraget “Kære Pårørende” – Foredrag om følelser og forandringer v. Eva Jørgensen

Hvornår? – tirsdag d. 3. februar 2015 kl. 18:30 – ca. 21:00 i Hollænderhaven, Fuglebakken 3, Vordingborg

Den tidligere TV-journalist Eva Jørgensen kender selv rollen som pårørende til et menneske med alvorlig sygdom, for hendes mand døde af ALS.

Her fortæller hun om sorgen og glæderne. Om konflikterne og skyldfølelsen over ikke at slå til. Om afmagten og tabuerne og kampen for selv at overleve psykisk. Og om hvordan hun betragter døden og finder vej igennem smerten.
Pårørende til alle slags sygdomme og handicaps er velkomne, og det samme er fagpersoner, der vil vide mere om pårørendes liv og tanker. Der serveres kaffe og te med kage i pausen.

Pris kr. 50 for medlemmer af Parkinsonforeningen, kr. 100 for ikke-medlemmer.
Tilmelding på tlf. 4047 9587 eller 2016 0911.

Hvide anemoner

Hvem dælen er den der pårørende?

Hvem dælen er den dér pårørende, som man forestiller sig kan overtage alle mulige opgaver?
– Er pårørende, som politikerne håber, en grå masse af velvilje og uanede tidsressourcer?
– Er pårørende, som hospitalsvæsnet kunne ønske sig, hjælpsomme… men selvudslettende støttepersoner, der hverken behøver vådt eller tørt eller en stol at sidde på?
– Er pårørende, som kommunerne ønsker det, mennesker uden eget liv, altid på spring for at træde til med at hente og bringe, forstå og forklare, ordne og organisere?
– Eller er det mon nærmere sandheden, at pårørende er en yderst heterogen gruppe af ægtefæller, forældre, små børn og voksne børn, tæt familie og fjernere bekendtskaber, stærke og svage individer, nogle med stabile og andre med udfordrende livsomstændigheder?
Vi kan ikke rationelt og betryggende inddrage de pårørende i omsorg og pleje, endsige i behandling, af sygdomsramte, hvis ikke vi først forstår pårørendes mange forskellige situationer, udfordringer og behov – og hvis ikke vi gør en indsats for at understøtte de forskellige grupper af pårørende i at løfte opgaven på en måde, som er god og tryg for den sygdomsramte uden at være fysisk, mentalt, økonomisk eller socialt til varig skade for den pårørendes eget liv!
Hvem dælen er den der pårørende?

Hvem dælen er den der pårørende?