Bodils mand, Kristian, er spastisk lammet og sidder i kørestol det meste af tiden. I mange år
har de kunnet klare sig selv, men nu er alderen ved at trykke. Når man er født med spastisk
lammelse, så bliver kroppen slidt, og Kristian er nu over 60 år. Der er derfor blevet behov
for hjælp. Og i den forbindelse føler Bodil, at de har rendt panden mod en mur i kommunen,
som hun fortæller hverken har overholdt serviceloven eller visitationspligten.