Jura og dine rettigheder

I Danmark har vi lovfæstet pligt til at yde almindelig omsorg for hinanden. I praksis betyder det, at når en svækket borger, der bor sammen med en rask, myndig pårørende, må man selv klare praktiske opgaver som rengøring, indkøb og madlavning. Til gengæld tager det offentlige ansvar for personlige plejeopgaver som fx bad, hårvask, tandbørstning, madning, toiletbesøg o.s.v.

Pårørende gerne påtage sig disse opgaver, hvis parterne er mest tilpasse ved det, men det skal være et frit valg. Hospital og kommune kan altså ikke bare forvente, at du står til rådighed, heller ikke som fx ledsager ved behandlinger eller konsultationer. Tænk dig godt om, før du siger ja til en opgave. Det er lettere at sige en offentlige ydelse fra, hvis den viser sig at være unødvendig eller upraktisk, end at få en ydelse tildelt, hvis du i første omgang har sagt nej tak.

Pårørende står tit i et etisk dilemma, idet man i hjertet føler, man svigter sin kære, hvis den offentlige hjælp har en standard, der ligger for langt under det, man synes, ens kære fortjener. Det kan blive en stor fysisk og mental belastning at føle et stort ansvar for sin nærtståendes velbefindende, især hvis man samtidig oplever ikke at blive spurgt eller taget med på råd om pleje og behandling.

Følgende ‘greb’ kan give dig bedre fodfæste i sådanne situationer:

Bisidder
Din nærtstående og du har ret til at have en ’bisidder’ med til møder med en offentlig myndighed. Bisidder anbefales, hvis du har svært ved at blive hørt af myndighedspersoner, der behandler din nærtståendes sager. Bisidderens opgave er at støtte under mødet, og efter mødet hjælpe med at huske, hvad der blev talt om og besluttet. Hvis du ønsker, at bisidderen skal føre samtalen på dine vegne, kaldes han/hun en partsrepræsentant – ellers er vedkommende blot et sæt ekstra øjne og ører. Du kan vælge en bisidder selv i dit netværk, eller du kan henvende dig til din patientforening eller kommunens frivilligcenter.

Informeret samtykke
Før behandling vil lægerne bede om ’informeret samtykke’ fra din nærtstående. Det gælder, hvis din nærtstående er i stand til at forstå formålet med behandlingen, eventuelle bivirkninger og andre risici ved behandlingen – og alternative muligheder. Han/hun skal derefter aktivt sige ja til det, lægen foreslår. Er din nærtstående ikke i stand til at give sit samtykke, fx pga svækket mental tilstand eller bevidstløshed, er det dig, som nærmeste pårørende, der skal give et ’stedfortrædende samtykke’. Er der en nær pårørende, må lægen altså ikke selv beslutte sin behandling, med mindre situationen er akut.

Fuldmagt
Din nærtstående kan give dig en fuldmagt til at varetage bestemte opgaver eller give dig en generalfuldmagt til at varetage enhver opgave for sig. En fuldmagt er baseret på tillid og ingen kontrollerer, hvordan fuldmagten bruges. Det skal stå i fuldmagten, hvilke opgaver den dækker – fx økonomiske forhold, salg af ejendom, indgå lejekontrakt, tage lån, søge kommunale ydelser, læse journaler, give samtykke til behandling osv. Du kan få inspiration til teksten i en fuldmagt hos www.aeldresagen.dk.

Selvom du evt. har generalfuldmagt, er det ikke sikkert, den accepteres som hjemmel for fx en beslutning om tvangsflytning eller andre drastiske tiltag. Her kræves ofte et værgemål, for at beskytte din nærtståendes interesser. 

Værgemål
Værgemål’ betyder, at du overtager myndighedsansvaret for din nærtstående. Hvis han/hun er kognitivt svækket eller bevidstløs og ikke forstår nødvendige beslutninger, kan værgemål være en løsning. Udpegning af en værge er en juridisk proces, som sikrer, at din nærtståendes selvbestemmelse i videst muligt omfang respekteres. Et

værgemål vil derfor ofte være begrænset til særlige opgaver. Du kan selv være værge,
men ønskes en mere ’neutral’ person, kan der udpeges en helt udenfor familien, fx en advokat. Værgens arbejde kontrolleres af staten.

Ansøgninger, klager og generel støtte i sager
Hvis du har brug for vejledning i at udfylde de mange ansøgninger, din kære skal indsende til det offentlige, eller ønsker du – på din kæres vegne, at klare over en afgørelse på en ansøgning, har de fleste patientforeninger sagsbehandlere ansat til lige præcis at hjælpe dig med dette. Alternativt er Retshjælpen et bud.

Hjælp på internettet
www.borger.dk finder du bred information om din nærtståendes rettigheder, ligesom du kan ordne en række ting direkte på siden: Adresseændring, lægevalg, søge boligstøtte, livstestamente, fuldmagter m.m. Som ’ny i nettrafikken’ kan man ofte få hjælp på sit lokale bibliotek, i borgerbutikken eller hos patientforeningerne til at bruge siden.

www.sundhed.dk rummer viden om sygdomme, medicin og behandling, samt din nærtståendes personlige sundhedsoplysninger og journaler. Med en relevant fuldmagt kan du nemt finde den dokumentation, der efterspørges, når der fx skal søges offentlige ydelser. Nogle informationer kan myndighederne fremskaffe, andre må man selv printe og indsende.

www.apoteket.dk er der oplysninger om godkendt, receptpligtig medicin samt bivirkninger, medicinsikkerhed mm. www.netdoktor.dk har artikler om sundhed, sygdomme og medicin over en bred kam og her kan du også spørge og få svar af lægefaglige eksperter.