jon og austinCROP

Pårørende i Danmarks logo må kun bruges efter skriftlig aftale med Pårørende i Danmark og kun til de formål, som klart fremgår af den skriftlige aftale 

Marie lenstrup, formand

Tlf 40479587, e-mail marie@paaroer.dk

pårørendedagen

Datoen er den 2.2., fordi der jo altid er en anden, når man er pårørende – og fordi man selv tit ender med at komme i anden række.

Pårørendedagen er årets vigtigste dag for os i Pårørende i Danmark. Vi har selv udnævnt dagen til at være vores, de pårørendes dag. Vi fejrer hvert år Pårørendedagen med en konference, hvor vi bringer ny inspiration til arbejdet med at forbedre pårørendes vilkår. Læs her.

det arbejder pårørende i danmark for

Pårørende i Danmark er gået forrest i arbejdet med at formulere 5 principper for bedre vilkår for pårørende, som fokuserer på at:

1. pårørendes retsstilling skal styrkes,
2. pårørende skal anerkendes, inddrages og informeres,
3. viden om pårørendes vilkår og relevante støtteindsatser skal styrkes,
4. helbredsproblemer og social isolation hos pårørende skal forebygges,
5. pårørende skal sikres en passende balance mellem plejeopgaver og arbejdsliv.

Pårørende i Danmark har udfoldet de 5 principper her.

pårørendeinitiativet

Pårørende I Danmark er en af hovedkræfterne bag PårørendeInitiativet, som er et samarbejde mellem 30 organisationer på sundhedsområdet. Her samarbejder vi om politiske udspil med det fælles formål at sikre bedre vilkår for pårørende. Jo flere organisationer, der står sammen om en sag, des større er chancen for at blive hørt af de politikere, der tager beslutningerne. Læs her.

charter for pårørende

Vores charter for pårørende beskriver, hvordan vi mener, at et godt og værdigt liv for pårørende ser ud – og charteret sætter retning for, hvordan vi kan arbejde alene og sammen med andre organisationer om at nå målet. Læs her.