Fagfolk

Rekrutteringskrisen i sundhedsfagene og i den kommunale omsorg har – sammen med en presset økonomi – givet nogle politikere og ledere den tanke, at man da må kunne få de pårørende lidt mere på banen. Og det er virkelig svært at sige nej til at hjælpe, når man oplever, at den offentlige hjælp er utilstrækkelig, for så går det jo ud over den, man holder af.

Det er dybt bekymrende, for allerede i dag oplever vi, at pårørende, som har mange opgaver og et stort ansvar for deres kære, er i risiko for at udvikle mentale og fysiske belastningssymptomer. Der er ikke en masse fritid og ekstra energi at tage af hos pårørende.

Hvordan kan fremtidens pårørende hjælpe og støtte uden at slide sig selv op? Pårørende i Danmark mener, at det handler om et helt nyt syn på pårørendes rolle. Vi kalder det noget for noget. Hvis vi skal kunne hjælpe på en forsvarlig måde, så skal vi også have ret til at blive hørt og taget med på råd, vi skal have de rette redskaber og backup, og vi skal have mulighed for at holde pause og restituere os.

Det kan du læse mere om i vores debatindlæg bragt i det politiske medie Altinget: Fremtidens pårørende.

*****

“Når I nu alligevel besøger jeres kære, kan I så ikke også lave lidt frivilligt arbejde på bostedet eller plejeren?”, Nej for det at være pårørende er ikke en frivillig opgave, man kan stoppe med, når man har lyst til at lave noget andet. AT være pårørende er et livsvilkår. Læs vores tanker herom i debatindlægget på Altinget: Pårørende kan ikke bruges som frivillige.