Kyndelmisse 2025

Min kone og jeg har været gift i 45 år, og har haft det godt. Vi har voksne børn, der bor langt fra os.

Min kone har meget dårlige nyrer, og er i dialyse tre gange ugentlig, jeg kører hende selv til hospitalet, der går jo næsten tre hele dage med det.
Hun er meget træt, kan ingen ting, og har det dårligt. Lægerne taler om at hun nok er nødt til at få amputeret det ene ben.

Jeg er sygemeldt fra mit arbejde, de er forstående og ringer jævnligt for at høre til mig; på et tidspunkt bliver de vel nødt til at fyre mig, det ved jeg ikke.

Jeg står for alt det huslige, og er ved at være meget træt og modløs. Jeg sover dårligt om natten , min kone kræver også en del pasning i nattens løb. Hun er meget deprimeret, og snakker om at vi alle var bedre tjent med at hun forsvinder- jeg tyder det som et ønske om at begå selvmord.  Det betyder at jeg gemmer hendes medicin og administrerer den  for hende.

Jeg er bange for at bryde sammen inden længe, og  hvem skal så tage sig af min kone?

Venlig hilsen
Den Udmattede

SVAR:
Kære Udmattede ægtemand!

Jeg kan godt forstå, at du er udmattet! Din opgave er for stor, for omfattende, der er jo aldrig pauser. Og selv den kærligste pårørende skal have pauser for at kunne holde til at blive ved med at give kærlig omsorg!
Du skal have aflastning; din opgave skal deles med nogle flere, professionelle og evt jeres børn og gode venner- og din kone skal have besøg af jeres læge for at tage fat i hendes selvmordstanker.

Aflastning: Du kan ikke blive ved med at stå til rådighed døgnet rundt. Det kan ingen holde til. Tag kontakt med lægen- først omkring din kones selvmordstanker. Bed ham komme på besøg, eller tag din kone med til en aftalt konsultation. Dernæst kan du bede lægen om en henvisning til kommunens hjemmepleje og evt. pårørendevejleder, hvis der er sådan en. Så får i som minimum besøg af en kommunal visitator, som sammen med jer finder ud af hvad I har brug for, og hvad kommunen kan tilbyde af hjælp.

Familieråd: Inviter jeres børn til familieråd, hvor i over en kop kaffe fortæller om jeres situation og spørg dem om, hvad de evt vil hjælpe med. Fortæl om hvad det offentlige bidrager med, og hvad gode venner gør.

Gode naboer, gamle gode kolleger, venner: er der måske nogle, I kan spørge om at komme på små opmuntringsbesøg? Så kan du holde fri-

Du kan evt finde en anden /nogle andre, der vil være chauffør for din kone til nogle af hospitalsbesøgene, så kan du holde fri.

Med hensyn til dit arbejde: Hvis du gerne vil arbejde i et vist omfang, kan det måske lade sig gøre, hvis nogen andre er hos din kone? Måske er det ved at gå (lidt) på arbejde, du bedst får luft og friske kræfter? Snak med dem om det!

Du kan også prøve at henvende dig til Nyreforeningen, de har måske nogle tilbud til både din kone som patient og til dig som pårørende.

Du skal have mulighed for at komme til kræfter, din opgave er stor og vigtig! Men du. ligesom alle andre mennesker, må nødvendigvis holde fri, dvs lave noget andet end at give omsorg -, for at kunne holde til hverdagens krav.

Bedste hilsner

Anne
Mentor hos Pårørende i Danmark