Min kæreste er ved at blive dement

Kære Pårørende brevkasse

Jeg er i et dilemma som pårørende, og vil gerne vende det med jer, som jeg forstår er garvede pårørende.

Jeg er 67, fraskilt og pensioneret. God økonomi, godt liv. Jeg bor i mit eget dejlige hjem. De sidste otte år har jeg været kæreste med en mand, som nu er ved at blive meget plaget af Altzheimer´s . Han appellerer stærkt til at jeg skal flytte ind til ham i hans hjem, han har stadigt sværere ved at klare hverdagen.

Jeg holder meget af ham, men har ikke lyst til at blive hans sygeplejerske! Han har voksne børn, de bor langt væk, og regner vist med, at jeg ”tager over.”

Jeg gruer for at lægge hele mit liv over i hans. Vi har gode fælles venner og interesser, men jeg har også selv voksne børn, børnebørn, egne venner og interesser, som jeg er meget glad for. Og jeg er bange for, at jeg vil blive ”slugt” af opgaven med at passe ham.

Men samvittigheden! Og hans sorg over at jeg ”svigter” ham, nu hvor det gælder, som han siger.

Hvordan ser I på den situation? Kan jeg godt se mig selv og vores fælles venner i øjnene, uden at flytte sammen med ham?

Venlig hilsen

Kirsten

Svar:

SVAR:

Kære Kirsten!

Tak for din henvendelse. Du beskriver et af de klassiske dilemmaer vi ofte møder som pårørende: Hvor meget har du lov til, som pårørende, at værne dit hele liv over for de opgaver, du har som pårørende?    Er det at svigte din kæreste, at du ikke vil være hans døgnet- rundt-sygeplejerske?

Som vi ser det, svigter du ham ikke ved at sige nej til at flytte ind og passe ham.  Du dropper ham jo ikke- du holder ikke op med at være hans kæreste. I kan foretage jer alt det, I indtil nu har foretaget jer – rejser, fælles besøg, fælles oplevelser, besøg hos hinanden osv.

Du kan fortsat bistå ham ved de nødvendige møder med professionelle, der sammen med jer vil hjælpe med at tilrettelægge den støtte han skal have. Du kan evt henvende dig til din kommunes demenskoordinator eller pårørendevejleder, hvis der er en sådan.   Når den tid kommer, hvor han nødvendigvis må på plejehjem (og den tid kommer med sikkerhed, når vi taler om Altzheimer´s) kan du hjælpe ham med både beslutningen, flytningen, og med at falde til det nye sted.

Og det kan du bedst, ved at bevare dit eget liv, med din egen bolig og din egen tid. Opgaven med at stå ved hans side kræver mange kræfter, og dem henter du bedst ved at bo i dit eget hjem. Hvis du flytter ind på hans adresse, vil du blive pålagt mange opgaver, som du ganske rigtigt nemt kan drukne i!

Du er velkommen til at tale med en af os personligt, skriv dit telefonnummer til os, så ringer vi dig op. I fortrolighed naturligvis.

Du kan også få gavn af at deltage i en samtalegruppe med andre pårørende.

Henvend dig til Frivilligcenteret i din by, eller prøv Alzheimers Foreningen og forhør dig om de har en relevant samtale gruppe, du kan deltage i. Vi ved, at mange pårørende har gavn af at møde ligestillede, hvor alle jeres særlige erfaringer kan deles i fortrolighed.

Held og lykke.

Bedste hilsner

Anne
Mentor for Pårørende i Danmark