Min mor er ved at blive kørt helt ned...

Kære Pårørende i Danmark

Min far har haft Parkinson´s sygdom i ti år. De første gik det kun langsomt tilbage, men de sidste to år har han fået det meget dårligere. Udover det fysiske er hans personlighed ændret fra et venligt, roligt, lidt indadvendt menneske til en aggressiv, angstpræget og dybt deprimeret mand. Han lider også af hallucinationer, som er meget skræmmende både for ham selv og min mor. Han truer bl.a. med at ville tage sit liv. Han mener, min mor står bag en sammensværgelse for at blive af med ham, og har ingen forståelse for at det er sygdommen, der driver sit spil med ham. Han vil ikke til læge og ikke tage medicin, for ”den kan jo være forgiftet.”

Min mor er ved at være kørt helt ned, både fysisk og psykisk. Jeg bor med min familie i samme by. Vi har små børn og fuldtidsarbejde begge to, men jeg vil naturligvis hjælpe med det jeg kan, men det er jo aldrig nok og jeg er dybt bekymret for min mor.

Hvad kan vi stille op? Jeg har prøvet at tale med kommunen, men de siger, at de ikke kan gøre noget uden min fars samtykke.

Venlig hilsen Søren

Svar: Min mor er ved at blive kørt helt ned…

Kære Søren!

Det er unægtelig en meget svær situation I som familie befinder jer i, og min anbefaling er, at I kigger systematisk på muligheder for støtte og aflastning, så både du og din mor kommer på fode igen, og du selv kan prioritere din hjælp bedst muligt.

Det er desværre ret almindeligt, at hjernesygdomme som Parkinson´s giver kognitive ændringer, der også indebærer, at den syge ikke kan erkende, at han er syg og skal tage imod professionel hjælp. Det gør det svært at hjælpe dem, fordi man må gribe ind mod patientens vilje, hvilket der kun er lovhjemmel til, hvis patienten er i direkte fare for sig selv eller andre. Det er der jo kun, hvis det kan lykkes at dokumentere, at din far truer med selvmord.

Jeg vil derfor foreslå, at du taler med din mor i fortrolighed om at gå systematisk til værks:

Hvis din mor og far har samme læge, kan du ledsage din mor og tale med lægen om, hvordan situationen er for din mor. Så kan lægen forberede en samtale, hvor din far deltager. Lægen har en autoritet, som din far muligvis vil respektere. Lægen skal, uanset hvad, kunne hjælpe din mor i forhold til hendes symptomer på udbrændthed.
Henvend jer til kommunen. De har sandsynligvis en demenskoordinator eller anden fagperson, der kan orientere jer om mulighederne for aflastning og daglig hjælp, både til din far og din mor. Nogle kommuner har også en pårørendevejleder, hvis fagområde er at støtte pårørende, blandt andet med rådgivning.

Det er de professionelle. Så er der mulighederne blandt frivillige og jeres eget netværk:

Henvend jer til en relevant patientforening: Parkinsonforeningen eller Ældresagen, der har professionelle rådgivere. Her kan din mor og du også træffe andre pårørende med samme erfaringer som jer og måske med ideer til løsninger.
Brug jeres netværk: Er der gamle kolleger, venner, familiemedlemmer, I kan opfordre til at være hos din far, mens din mor får et pusterum? Røde Kors, ÆldreSagen og andre lokale foreninger har muligheder for at finde en besøgsven. Folkekirken, eller andre lokale kirker, har muligvis en besøgstjeneste.

Kort sagt: Arbejd på kort sigt struktureret med at finde støtte og aflastning til din mor, og bed kommunen om hjælp til akut aflastning nu og her, og til at starte en proces henimod fast struktureret aflastning og evt. plejebolig på længere sigt. Held og lykke med det!

Bedste hilsner

Anne

Mentor hos Pårørende i Danmark