Jeg skriver til jer, da jeg gennem længere tid har fulgt foreningens arbejde og har oplevet, I har en enestående fornemmelse for, hvordan man har det som pårørende til en syg. Så tak for det!
Jeg er 64 år og har gennem en del år levet med en ægtefælle, som har været igennem mange, langvarige sygeperioder med forskellige livstruende sygdomme. Min ægtefælle har i dag en del følger efter de forskellige sygdomme og behandlinger.
Jeg gik ned med massiv stress i 2020, da min far også blev alvorligt syg, og jeg var den nærmeste pårørende til ham. Jeg kom aldrig op igen efter min stressperiode og måtte forlade arbejdsmarkedet som 60-årig. I dag tåler jeg tydeligvis ikke det samme pres som tidligere i forhold til min ægtefælles sygdomme. Senest er min mand blevet ramt på balancen og mentalt. Det største problem for mig er, at han er blevet ramt hårdt kognitivt og følelsesmæssigt. Det er svært at forklare, men jeg eksisterer nærmest ikke for ham andet end som et serviceorgan. Det er SÅ langt fra, hvordan han var, da han fungerede normalt. Jeg har kæmpet så mange kampe for at holde sammen på vores ægteskab, og jeg kan bare ikke mere.
Jeg har taget en beslutning om, at vi ikke skal bo sammen fremover. Min ægtefælle er – efter lang tid – indforstået, men forstår slet ikke det pres, jeg er under, og er heller ikke i stand til på nogen måde at deltage i planlægning og fraflytning. I forbindelse med min beslutning er der opstået en masse praktiske spørgsmål. For hvordan gør vi det bedst for os begge?
Vi har en velfungerende økonomi, men få penge, så vi er nødt til at tænke i, hvordan vi økonomisk kan få det til at fungere. Skal vi lade os skille (det vil jeg/vi helst ikke), men hvis det er nødvendigt for at få det til at fungere økonomisk, må vi gøre det. Vi bor i eget hus, som er betalt langt ned.
Han vil få brug for hjælp i hverdagen – også selv om jeg selvfølgelig vil være på sidelinjen, alt det jeg magter. Vi har tegnet fremtidsfuldmagt, og jeg har fået fuldmagt til stort set alt i forhold til sygejournaler mv. Jeg står for ALT i dag såvel det praktiske som det mere komplicerede som breve fra det offentlige mv.
Det jeg har brug for hjælp til – og hvor jeg håber I kan vejlede – er, hvordan det skal gribes an, når vi skal flytte fra hinanden. Især i forhold til økonomien.
På forhånd mange tak for hjælpen.
Venlig hilsen
Merete
SVAR: OM AT FLYTTE
Kære Merete
Først og fremmest: hatten af for den kæmpe indsats, du har gjort gennem over 30 år som pårørende og det er ikke svært at forstå, at du oveni rammes af stress. Desværre er det langt fra ualmindeligt, at manglende omsorg for pårørende medfører, at vi dels selv bliver syge, dels må forlade arbejdsmarkedet med de mange personlige konsekvenser det har.
Dette sagt er det godt, at din krop nu advarer dig og klart fortæller, at det videre samliv med din mand ikke længere er muligt. Du har ret til i den sidste del af livet at have egen velfærd og livskvalitet i fokus. Desværre er det et valg, der ofte savner opbakning og forståelse for den eller de parter, der mister en trofast og loyal omsorgsperson. Du har imidlertid allerede har ydet langt mere, end man kan forvente af noget menneske.
Det første vigtige skridt har du allerede taget ved at få lavet en fremtidsfuldmagt, så du kan handle på situationen.
Det er en mulighed at forblive gift, hvor din ægtefælles får daglig hjælp som ‘enlig’. En anbefaling herfra er imidlertid, at I ikke slår jer ned alt for tæt på hinanden, men fx. at den ene flytter til nabokommunen, og du i mødet med visitationen i din mands kommune, godtgør, at du har andre, personlige forpligtelser, som gør, at du ikke kan hjælpe på daglig basis. Du behøver ikke fortælle, hvad det handler om, blot at du ikke er i stand til at lave faste aftaler om at komme og hjælpe hos din mand. Du skal jo gerne nå derhen, hvor det, du kan have med din mand, ikke er lutter pligt, men et samvær I begge har glæde af.
Mht. jeres privatøkonomi ville jeg anbefale, at du taler med den bank, der forvalter jeres aktiver. Forklar dem situationen og hvilket fremtidsscenarie, du ønsker for jer begge, så kan de hjælpe dig med den bedste løsning.
For at få klarhed om din mands pensionsforhold kan du skrive til Udbetaling Danmark (via din mands e-boks) og bede om en beregning i forhold til, at I forbliver gift, men bor hver for sig.
I forhold til den daglige hjælp, din mand har ret til, er lovgivningen kompliceret og fortolkes/ forvaltes yderst forskelligt af kommunerne. Derfor vil jeg anbefale at søge uvildig rådgivning, fx hos Den Sociale Retshjælp Den Sociale Retshjælps Fond | gratis retshjælp og gældsrådgivning
Jeg håber, at du kan bruge svaret, og vi i Pårørende i Danmark ønsker dig al mulig held og lykke med at få skabt en holdbar tilværelse for dig som pårørende. Det fortjener du.